lørdag den 6. april 2019

Præsten og dramatikeren Kaj Munk

Per Stig Møllers bog giver
virkeligt et godt billede af
Kaj Munks liv og virke!



                              


Bogen Kaj Munk er givet mig som gave efter ønske! Og ved at læse den, gav det mig anledning til at lave et indlæg herom. Personen, bogen beskriver, har jeg altid fundet glæde ved at læse og høre om. I mit tidligere arbejde i universitetsverdenen kendte jeg en elev, som skrev sit speciale om digteren Kaj Munk, og han og jeg havde mange gode og interessante samtaler om dette emne.
Jeg har et par gange besøgt stedet, hvor han blev dræbt og det sammen med besøg i Vedersø kirke, hvor jeg med ærefuldhed og i respekt tænkte på præsten, der blev kendt for sine meningers mod. Hans prædikener, der stod ry om, de mange teaterstykker han skrev, der opførtes på de store scener, hans digterkunst som dramatisk manuskriptforfatter og som samfundsrevser, der i sit relative korte liv gav ham en fortjent historisk berømmelse.

Kaj Munk
Som tidligere beskrevet i  nogle af mine indlæg har jeg altid haft interesse for historiske emner, som  eksempelvis anden verdenskrig, hvor mange forbrydelser og uhyrligheder blev begået, som desværre alt for mange i dag benægter fandt sted og det til trods for, at vidner til disse grusomheder i skrift og tale har berettet om, hvilke metoder, der blev taget i anvendelse for at diskriminere, myrde og sætte folk under fode. Derfor skal vi huske at hylde de mange personer, der på den ene eller anden måde tog kampen op mod denne sandhedens uretfærdighed!

En af disse modstandere var præsten Kaj Munk fra Vedersø, som godt nok i begyndelsen, inden ondskaben tog over, roste Hitlers tilkomst og fremfærd, men blev siden da bl.a. p.g.a. jødeforfølgelserne overbevist om det modsatte, som han derefter opponerede stærkt imod. Kaj Munks idealisme tilsagde ham at gøre oprør mod alt, hvad han mente var urimeligt og forkert, og som skabte ham et ambivalent forhold i befolkningen.  Det var for ham uforståeligt, at den danske regering manede til ro og besindighed, da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940. Han tordnede mod de ansvarlige politikere, som for ham indtog en alt for underdanig holdning, ved at indordne sig under tyskernes påbud og formaninger og mente de istedet for burde have beordret til væbnet modstand  og ikke til passiv eftergivenhed. Det var en mening, som han delte med mange andre, men endnu flere fandt, at det var galmandsværk at begive sig i kast med at gå i åben krig med Tyskland. Han var den første til at afvise samarbejdspolitikken med tyskerne. Et princip han længe alene stod fast på.
Kaj Munk skrev adskillige skuespil og dramaer som Pilatus, Ordet, En Idealist, Brændingen, Cant, De Udvalgte, Sejren, Han sidder ved Smeltediglen. Egelykke, Niels Ebbesen, og Før Cannae. Det Kgl.Teater opførte flere af disse skuespil, og ved indgangen til gamle scene er der en mindeplade med hans navn på en fremtrædende plads. Hans skuespil opførtes også tilligemed på teatre i de øvrige nordiske lande.

 Men efter regeringen den 29. august 1943 måtte afgå, blev Kaj Munk en af de samlende figurer i  modstanden mod tyskernes besættelse af Danmark. Kaj Munk blev ofte advaret af besættelsesmagten, men han lod sig ikke kue, og i flammende tale og ytringer fra prædike- og talerstol førte han nu tillige med sin pen i hånd og skrivende ord sin egen personlige krig mod de tyske lovovertrædere. Det Kongelige Teaters opførsel af han skuespil " Han sidder ved smeltediglen " var direkte et angreb på nazismen. Hans mange, ja ofte daglige kontroverser med nogle af landets præster, forfattere og politikere tilligemed teateropførelser i ind- og udland afstedkom, at berømmelsen kom til ham, og han var nu en kendt og markant person og fik mange opfordringer til at gæstetale ved div. arrangementer, som eks.vis årsmøderne i Sydslesvig. Hans ord kom vidt og bredt, idet hans taler og prædikener rundt om i landet i dagene efter kunne læses i alle datidens aviser.

I 1943 var tyskerne ved at tabe tålmodigheden med Kaj Munk, og Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark, anså Munk for at være den åndelige leder af modstandsbevægelsen og forlangte ham mere eller mindre fjernet i form af indgreb mod ham. At opføre hans skuespil blev forbudt. Bøger om og med ham beslaglagdes, billedbladets redaktør blev fjernet, fordi bladet havde vist billeder af Kaj Munk. I juledagene 1943 blev Munk af modstandsbevægelsen advaret om, at han var i fare og bad ham gå under jorden, men dette afslog han med ordene "jeg stikker ikke halen mellem benene", og lod hånt om, at Werner Best gav ham forbud mod at gæsteprædike i Helligåndskirken i København, som alle datidens medier forlængst havde publiceret og offentliggjort, skulle finde sted. Det fandt han sig ikke i og fik arrangeret  et møde med kirkemyndighederne i Vor fru Kirke  (Domkirken) hvor han i stedet for  holdt sin prædiken der for fulde huse!

Nytårsdag 1944 holdt Kaj Munk sin Nytårsprædiken stående på kirkegulvet blandt menigheden. Ikke fra prædikestolen iført ornat, men klædt i sin mørke overfrakke og røde halstørklæde."Jeg staar ikke her for at prædike Had mod nogen. Det er mig plat umuligt, ikke engang Adolf Hitler hader jeg. Jeg ved, hvad Rædsel og Elendighed Verden er kastet ud i, jeg ved, hvad Forsmædelse, mit eget Land har maattet opleve. jeg ved, at jeg nu i Maaneder ikke har lagt mig til Ro nogen Aften uden at tænke; Kommer de efter dig i Nat? Og den Tanke er ikke morsom for en, der elsker Livet, har nok at gøre i sin Gerning og er glad for sin Kone og sine Børn". ( Citat: og frit udpluk fra ovennævnte nytårsprædiken. ud fra Wikipedia den frie encyklopædi!
 Mindekorset over stedet hvor -
Kaj Munk af 5 gestapofolk blev skudt og  dræbt!

Tålmodigheden med Kaj Munks modagitation mod de tyske aggressorer havde længe været en torn i øjet på dem, og stigende irritationer over hans modstand i skrift og tale tilligemed modstandsbevægelsens aktioner og sabotager rundtom i landet førte til, at tyskerne startede en serie clearingsmord på kendte personer, her iblandt to konservative politikere Ole Bjørn Kraft og Aksel Møller samt Kaj Munk. Ole Bjørn Kraft overlevede attentatet i sit hjem, medens Aksel Møller nåede under jorden. Kaj Munk ville som bekendt ikke flygte fra Vedersø trods advarsler og blev i præstegården, hvor fem personer fra Gestapo om aftenen den 4. januar 1944 kun tre dage efter sin nytårsprædiken, arresterede ham og kørt mod Silkeborg. Her standsede de ved et bevokset område på Hørbylunde bakke og fik ham ud af bilen og dræbte ham ved at skyde ham 3 skud gennem hovedet, så han faldt ned i en grøft i vejsiden, hvor en cyklende forbipasserende fandt ham næste morgen. Da nyheden om mordet på Kaj Munk kom frem, eskalerede strejker og sabotager, og modstandsbevægelsens aktiviteter tog til i styrke og fortsatte frem til krigens afslutning 4. maj 1945.

Når man ved han blev advaret, og Kaj Munk må også have vidst, at han var i fare, er spørgsmålet, hvorfor gik han så ikke under jorden?  Var han så stærk i troen på Gud, at han i sin barmhjertighed holdt hånden over ham, eller søgte han martyriets vej? Ved han kun selv!

torsdag den 6. december 2018

Julebesøg i Tivoli København!


Forleden weekend havde jeg og en del af min familie planlagt et besøg i det juleoplyste tivoli i 
København, for at gentage en tidligere jul i tivoli susses. For nogle få år siden holdt vi jul i samme nævnte by, og begyndte da med at tage forskud på julens glæder og en gang skipperlabskovs i navnkundige restaurant Grøften, for derefter at bevæge os ud i vrimlen i det fantastiske og megaflotte oplyste tivoli, der med sine vel gennemtænkte sne- og lyseffekter overalt i haven tager sig ganske imponerende ud.


En del af haven set fra tivolisøen-
med himmelskibet i baggrunden !
Dette og de to nedenfor viste foto: LeoH.

Man forlader ikke Københavns tivoli i december måned uden at julestemningen for alvor har sat sig mentalt i bevægelse hos de tusindevis af gæster, der dagligt og i sær om aftenen, besøger denne med rette verdensberømte tivolihave midt i København.

 Man kan ikke undgå, at overse dette farvestrålende
juletræ!
For vores vedkommende husker vi tydeligt vores tidligere julebesøg i denne nu efterhånden årlige tilbagevendende begivenhed med stor glæde og forundring over, hvad dette lyshav fra mange tusinder pærer og lamper formår at skabe. Og den kunstige sne på træernes grene, buske og bygninger m.m.  er kimen til at forvandle haven til et sceneri af eventyragtig karakter.
Men som ovenfor nævnt vrimler det med folk fra nær og fjern, hvilket den enorme og massive kø ved billetsalgstederne ved hovedindgangen vidner om, for at opleve en julestemning af højeste karat, hvilket man bemærker ud fra de sproglige gloser, der høres i mylderet fra mange af gæsternes munde. Forrige år deltog en anden del af familien med to af vores børnebørn, så nu da julen så småt banker på, fandt vi en god anledning til også at lade vores tredje barnebarn få denne oplevelse med,  som hun bestemt nød i fuld styrke, ved også at lade sig svinge rundt i 80 m højde i Nordeuropa højeste karrusel kaldet Himmelskibet. Må indrømme jeg gerne takker nej til en luft- og højdetur af den kaliber. Men mit barnebarns vovemod fornægter sig ikke, og hun tager gerne en tur mere, når der byder sig en lejlighed. Nej så hellere betragte det smukke og meget betagende hotel Nimb,s smukke facade. Hotellet ligger i tivoli  og er havens gastronomiske flagskib. Personligt nyder jeg altid dette, om man vil eventyrlige syn sommer som vinter, når besøg i haven gør det muligt!.
 Hotel Nimb!
Jo bestemt da, mit i al julestemningen ses og ikke mindst høres de glade hyl, skrig og skrål fra deltagere i de mange morskabsattraktioner, som tivoli er kendt for at være en del af. Der dufter af kanel og brændte mandler, der bages og sælges æbleskiver med duftende varm gløgg, som især er dejligt at indtage på en kølig december aften. Det samme er tilfældet med pølseboderne, som tillige med alle de andre boder haven rundt, har stor travlhed med at servicere de mange besøgende, der står i lange køer for at komme til, og som falder fint og naturligt ind i denne enorme smukke lysfest, som Københavns tivoli her fremviser.

Inden vi løste billet til tivoli. foretog vi en tur ned gennem strøget, hvor der var et større julemarked på et af byens torve som passeres, inden vi for enden af gaden møder Kgs. Nytorv, hvor også den altid imødesete juleudsmykning på ikoniske Hotel D'Angleterre's facade kunne beundres! Var der tætpakket af mennesker i Tivoli, stod denne strøgtur absolut ikke tilbage, hvad man forstår ved ordet tætpakket af mennesker, for det var ganske, som MC EINAR synger i Jul -  det cool - det er julebal i nisseland familiernes fest, med fornøjet glimt i øjet trækker folk i vintertøjet  til den årlige folkevandring op og ned af strøget og af den grund ganske enkelt svært at manøvrere sig rundt i et normal tempo blandt de mange folk, der i julebelysningens skær lod sig bevæge op og ned af denne berømte gade midt i København.

Så efter en lang biltur og en strabadserende dag var det et træt barnebarn, der overnattede hos mormor og morfar, men også en dag, der havde budt på mange og gode oplevelser! 












fredag den 28. september 2018

Indien, det gådefulde subkontinent , hvor man kan..........



                                                     


opleve og beundre talrige steder med kultur i verdensformat. Spændende oplevelser kommer til en når nogle af UNESCO,s verdensarvsteder besøges og beundres, hvor forundringen tillige stiger i takt med. hvad ens øjne ser og bemærker af kulturgaver fra århundredes stilarter af byggekunst.
  

Junagarh Fort entrance
Junagarh- fortet i Bikaner
Foto: Go2india.in


 Billedresultat for bypaladset Min kone og jeg er lige kommet hjem fra en to ugers rundrejse fra primo til medio sept. 2018 i Nordindien, som har budt på mange spændende dage med kunsthistorie lige fra vi landede i hovedstaden Delhi, hvor vi påbegyndte en rundtur til de på kortet viste byer begyndende med
Mandawa, en tidligere handelsby langs den berømte silkevej. Mange af de handlende slog sig ned der og byggede store paladsagtige boliger, som siden er kendt under tilnavnet  havelier. Og nu med kurs mod  Bikaner i regionen Rajasthan med det imponerende Junagarh - fort, som ses ovenfor på Go2india.in fotoet, der er et af Nordindiens smukkeste forte!


Mehrangarh- fortet i Jodhpur
Foto: Wikipediea
Efter overnatning i byen kørte vi til Jodhpur, som bærer præg af indisk og arabisk kultur. Man fanger hurtigt med sit blik, det imponerende og prægtige fort Mehrangarh, der er bygget på en over hundrede meter høj bjergklippe og dermed altid nem at beskue og det uanset, hvor man befinder sig i og omkring byen. Vi forlader denne smukke by efter et par overnatninger og rejser videre mod Ranakpur, hvor det arkitektoniske mesterværk Jain - templet med mere end 1400 uensartede søjler befinder sig. Dette fantastiske og meget smukke tempel tiltrækker ikke blot
tilhængere af jainismen, men grundet sin enestående exceptionelle tilblivelse også mange kunst-
interesserede fra hele verden. Inden Templet betrædes, viser man god skik ved at aftage sig sine sko og strømper! hvilket man også oplever i andre sammenhænge.

Billedresultat for jain templet
Jain Templet
Foto : Wikipedia

The carved columns at the Jain Temple at Ranekpur.
Et lille udsnit af de mere end 1400 seperate og rigt udsmykkede søjler, som ses inde i templet! 
Efter nogle forholdsvis lange busture mellem vore kunst- og kulturbyer ned gennem ørkenstaten Rajasthan, som er Indiens største delstat, men også en af  de fattigste, som tydeligt ses, når vi kører ned gennem regionen, men alligevel ses og opleves der en verden, hvor hele palletten er fuld af farver med kulturskatte i rigt mål og historiske forter og paladser, templer og monumenter. At bevæge sig rundt i bylivet med den infernalske larm fra biler og motorcyklers signalhorn, som bruges som et våben for at komme forbi hinanden og de allestedsværende køer, der vandrer eller ligger helligt beskyttet rundt overalt. I dette inferno i by og på land, gader og veje, møder vi smukke indiske kvinder i deres udsmykkede og farvestrålende sarier dragter. Det er et bemærkelsesværdigt syn, som de gerne lader os beskue og fotografere.  At rejse rundt i Rajasthan, med sine enorme kulturskatte, som tillige domineres af den vidtfavnende og meget solbeskinnede Thar-ørken, som støder op mod en af verdens ældste bjergkæder Aravallis, er ganske oplevelsesrig og fornægter sig ikke på nogen måder. Apropo Thar-ørknen gav os forøvrigt en speciel oplevelse ved en aften at blive kørt til en del af denne i tohjulede vognkerrer forspændt med en kamel, som førte os ud i det hvide sand til en middag med indiske retter under åben himmel og indisk musik og dans. At rejse er at leve skrev eventyrdigteren H. C. Andersen, og det får vi så rigeligt bekræftet igennem vore besøg i Rajasthan, som er en farvebombe af kulturoplevelser, som eksvis.- duftene og lydende fra de mange krydderi- og handelsmarkeder. Her overvældes, forundres og fascineres man gang på gang af skismaet mellem rigdom og fattigdom At være gæst i og blandt den venlige og smilende indiske befolkning,  bemærke den naturlige samklang mellem befolkningen og de hellige køers frie vandringer overalt i trafikken.   At besøge de storslåede gamle paladser fra Raiput-tiden,  opleve de smukke og eftertænksomme solnedgange over Udaipur til øjeblikket, hvor verdensberømte Taj Mahal`s hvide marmor i byen Acra toner frem i sollyset og fremviser sig selv, som det vidunder det er! er på alle måder en livsoplevelse!  Dette imponerende mesterværk i ren marmor blev skabt ved omkring 20 tusinde menneskers hårde imponerende arbejdsindsats.
.  
 Taj Mahal -
et af verdens  7  vidundere!
Foto: LeoH.



Jagdish Temple Udaipur.jpg
 Jagdish - templet
Foto: Wikipedia.
På denne rejsens 8.dag har vi kurs mod Udaipur, en af Indiens smukkeste byer, hvor der er planlagt besøg på bypaladset og det fantastiske og meget imponerende Jagdish tempel med de tusindvis af diverse indsatte figurer i murværket, der omkranser templet, som er 79 m højt. 2 massive sten- elefanter bevogter templets porte og påskrifter om fyrsten Maharana Jagat Singh, som lod det bygge for millioner af  rupier. Virkelig et arkitektonisk kunstværk.


Udaipur Helgedagssightseeing med...
Bypaladset i Udaipur
Trip Advisor Danmark.

Bypaladset set ude og indefra- er en stor oplevelse af arkitektoniske detaljer og finesser.
 City Palace i Udaipur blev bygget i en flamboyant stil og anses for at være den største af sin type i staten Rajasthan. Det blev bygget på toppen af ​​en bakke, i en sammensmeltning af Rajasthani og Mughal arkitektoniske stilarter, der giver panoramaudsigt over byen og dens omgivelser.
Neden for paladset ligger den kunstige sø Pichola, hvorfra vi kunne foretage en sejltur over til en lille ø, hvor det smukke palads Jag Mandir er opført og som i 1983 bl.a udgjorde en del af filmmatiseringen af James Bond filmen Octopussy
.

JagMandir.jpg
Jag Mandir
Foto: Wikipedia.


Hawa Mahal
Foto: nativeplanet.com

Paladset, som er utroligt stort og smukt, var oprindeligt her, hvor Mararatjans harem holdt til og går vi rundt og nærstuderer paladset, som blev bygget i 1799 af Maharaja Pratap Singh ser vi, at strukturen  i en del af facaden er implementeret med 953 små vinduer påsat gitterværk, som skulle forhindre kvinderne uden ansigstsbeklædning i at beskue hverdagslivet ugenert neden for paladset.
Fatehpur Sikri  er også på UNESCO's verdensarvlister og blev bygget i slutningen af det 16 århundrede.  Fotoet giver kun et lille indblik i hvad paladset inderholder af byggekunst. Det lader sig fremvise i utrolig god stand, og lader os undrende forstå, hvilke arkitektoniske byggeevner der her for omkring 300 år siden har udfoldet sig.  Det viste foto herunder:  Britannia.com


Buland Darwaza (Victory Gate) af Jāmi' Masjid (Great Mosque) i Fatehpur Sikri, Uttar Pradesh, Indien.


Redfortdelhi1.jpg
Hovedindgang til -
Red Fort Delhi

Agra Fort
 Red Fort Agra.
De to mastodonter øverst Red Fort Delhi og derunder Red Fort Agra er en stor oplevelse at besøge og rummer bag de røde mure stor og beundrende arkitektoniske seværdigheder.




Mahatma Gandhi, som myrdedes i 1947.
Herunder mindesmærket, der blev rejst for ham precist, hvor han blev kremeret. Det er tanke og respektfuldt, at stå så nær en verdenskendt personligheds sidste hvilested!
 





   





fredag den 10. august 2018

Koldinghus festspil 2018 !









 Koldinghus!
Foto:Vikipedie
Dette historiske slot, som op igennem årene har gennemgået flere større restaureringer, op og nedture siden den store brand i 1808, hvor der skete stor skade på slottet, som derfor over lang tid lå hen som en halvfærdig ruin. Brandens årsag skyldtes nogle belejrede spanske soldaters overfyring af en af slottets kaminer, hvorved der gik ild i loftet og en større brand udviklede sig. Da restaureringen og opbygningen af tårnet endelig tog sin begyndelse først i 1890erne efter flere tiltag, som først afsluttedes et helt århundrede senere. Den sidste restaurering var under ledelse af  Inger og Johannes Exner

I dag ses Koldinghus stå færdigt, som et markant vartegn for Kolding by. Og genopbygningen af den gamle "Kongeborg," har skabt grundlag for et kulturhistorisk museum med events og andre kulturelle aktiviteter, som mange besøgende nyder godt af, hvoraf en royal smykkeudstilling især har haft museets store bevågenhed.

 Kolding by og Koldinghus kan begge i indeværende år fejre 750 års jubilæum med et væld af diverse arrangementer, som bl.a. involverer Dronning Dorothea Teatrets musikalske festshow, der foregår på en stor udbygget scene i slotsgården på Koldinghus. De mange rosende og begejstrede anmeldelser, der er tilgået showet forud, står i fin kontrast med hvad min familie og jeg oplevede forleden ved at overvære forestillingen denne smukke sommeraften omkranset af middelalderlige og historiske slotsmure.
Hovednavnet i festspillet var af god grund tilegnet en tidligere Kolding dreng, Stig Rossen, der med sin kraftfulde røst og store sangbegavelse løftede showet op over de høje slotsmure, og de er altså  ret høje skal jeg hilse og sige.! Stig Rossen fejrer med sin medvirken 40 års jubilæum, siden han for første gang optrådte i de dengang faste sommerspil på Koldinghus.

Jubilæumsshowet er en blanding af show og koncert med udgangspunkt i historiske højdepunkter fra byen og slottet, og foruden al musikken hører vi som publikum historier om kongelige eskapader og andre mere almindelige figurer som krøbbel Johanna og Niels Kusk.
Sangmæssigt er det fra alle de medvirkende en oplevelse at overvære, og som bliver fulgt og dirigeret af et 20 mands velspillende orkester.
Alle de medvirkende sangere og dansere leverede en meget fornem og seværdig performance, som mellem de mange indslag fik fortjent bifald og efter afslutning høstede stående ovationer.
Dronning Dorothea Teatret fortjener også stor hyldest for initiativet og arbejdet med dette festspils tilblivelse.!


Foto: JydskeVestkysten.

søndag den 24. juni 2018

Statens museum for kunst!

Billedresultat for statens museum for kunst
Foto: TripAdvisor. 


Forleden var jeg på familiebesøg i København og som altid, når hovedstaden og dens omgivelser besøges, har jeg gerne et eller andet ønske om, hvad der kunne være interessant at bruge lidt tid på at besøge. København har jo som bekendt et utal af spændende og historiske bygninger, slotte, kirker og museer. Og det var netop denne gang et museumsbesøg, jeg havde i tankerne på min kulturhistorie ønskeliste.
Jeg har før fortalt om min interesse for kunst i sin helhed her på min blog og om mine tidligere besøg på nogle af byens seværdige museer, som alle har været en stor oplevelse at besøge, enkelte mangler endnu men et mindre nu, da jeg af uforklarlige grunde først ved denne lejlighed beså det meget smukke Statens museum for kunst!

SMR er Danmarks og landets største kunstmuseum. Her er der rig lejlighed til at opleve mere end 700 års dansk og international kunst fra den tidlige renæssance til den nyeste samtidskunst.
Denne imponerende bygning med de mange kunstsale indeholder mesterværker, fremgår det af museets velkomstfolder, kunstperler af nogle af verdens største kunstnere. De mange kunstværker  hidrører fra de danske kongers private samlinger, men tilhører og ejes af den danske stat.

Museet ligger i byens centrum i umiddelbar nærhed af både S-togs banen og Rosenborg Slot samt Botanisk Have, som vi lige vandrede igennem, støder næsten op til Museet. Så rige muligheder for at bevæge sig rundt i beøgsværdige omgivelser. som jeg og min familie drog nytte af i det sommerlige vejr, hvilket også i sin tid må formodes at have været tilfældet  for verdensberømte P.S. Krøyer og hustru Marie Krøyer  Og hans sublime kunst har jeg tidligere berørt her på min blog. Jeg fandt, ved at studere og læse diverse bøger omkring deres liv, at når de ikke var i Skagen, eller på rejser rundt i Europa, så opholdt de sig i København. Da jeg netop kort forinden havde set nogle malerier af Krøyer inde på SMK, kom jeg i tanke om, at hans villa skulle ligge ikke langt fra, hvor vi befandt os. Og ved at spadsere lidt rundt i området fandt vi Bergensgade 10, og ved at forespørge en ansat i firmaet, der nu har til huse i villaen, blev vi budt indenfor og så lidt af interiøret med de smukke og kendte kunstneriske vægpaneler, som de begge havde bidraget med gennem personlige tegninger, som bestemt var en oplevelse for os. Og den ekstra dimension vi fik i tilgift gjorde ikke kunstturen ringere!

På toppen af P.S Krøyers malerkarriere fik arkitekten Ulrik Adolph Plesner til opgave at tegne ægteparrets drømmehus. Plesner kendte Krøyer fra Skagen, hvor han boede i lange perioder, og hvor han blandt andet færdiggjorde den første tilbygning af Brøndums hotel i 1892.
Villaens største rum var atelieret, hvor Krøyer arbejdede med de store figurbilleder, som skulle finansiere byggeriet. Det er her i Bergensgade, kunstmæcenen Heinrich Hirschsprung, der senere grundlagde den Hirschsprungske samling, som jeg tidligere har besøgt og beundret. Verdensberømte Edvard Grieg og hustru Nina Grieg, var sammen med bl.a. Anna og Michael Ancher, Holger Drachmann og mange andre af datidens kunstnere, der ofte var flittige gæster af huset.

Bergensgade 10 finder vi et stykke dansk kulturhistorie. I denne gade med flere ambassader, villaer. og store ejerlejligheder, bosatte maleren P. S Krøyer sig sammen med sin hustru Marie, som også var maler og desuden arkitekt.

Ovennævnte kursivtekst og foto: Marie Krøyer.dk

fredag den 8. juni 2018

Grundlovsmøde på en skøn og dejlig Ø


Forleden sad jeg og grundede over de talrige reklamer og annoncer, der hver uge tilflyder vores faste og udmærkede ugeavis. Ikke, at jeg er stor tilhænger af disse spots snarere ganske omvendt, men måske absolut en muligvis nødvendighed for udbyderne af disse. Men nu for at kunne være nogenlunde opdateret på vores sydjyske område finder jeg da ofte, mellem de mange annoncer og tilbud, interessante artikler og indlæg. Det var en sådan lille artikel jeg lige skimmede og læste videre på, og som omhandlede det kommende grundlovsmøde på øen Aarø.

Jeg indrømmer gerne, da andre faktorer kan spille ind, at det er flere år siden jeg sidst var tilhører til et af vort lands grundlovsmøder og fandt, at ugeavisens artikel egentlig rørte ved min lidt dårlige dansksindede samvittighed overfor min manglende tilgang til flere af de årlige møder og festlige sammenkomster, hvor indbudte politikere taler ud fra hver deres meninger og syn om dette at være underlagt og beskyttet af en grundlov, som sikrer os frihed og demokratiske rettigheder i alle livets forhold.

Den unge D.G.Monrad skrev det første udkast til den grundlov, der siden sammen med valgloven blev vedtaget af den Grundlovgivende Rigsforsamling. Denne meget liberale grundlov af 1849, Junigrundloven, var præget af den frihedsvækkelse, "ånden fra 48", der fulgte på det nationale opgør i Hertugdømmerne: Dog havde indtil 1915 endnu kun ca. 14 % af befolkningen valgret.

Relateret billede
 Den grundlovgivende Rigsforsamling.
Kilde Danmarkshistorien.dk

Rigtigheden i beslutningen om deltagelse i årets grundlovsmøde bekræftiges ved på den ca. 13 km. lange cykeltur fra egen bopæl til Aaresund havn for at blive sejlet over til Aarø - perlen i Lillebælt, og senere på returen nød det fantastiske forsommervej og nød udsigten i det smukke og klare vejr ud over den solbeskinnede sønderjyske natur.

Sejlturen over til den lille Ø varer ganske kort og forøvrigt på denne dag gratis! men bestemt en udmærket oplevelse inden vi støte på Aarø, for derefter at foretage den videre tur til fods, men også interesandt at bese de smalle gader og snoede veje op gennem byen samt de gamle huse og gårde, som ligger langs vejen mod vort bestemmelsessted øens sportsplads, hvor grundlovsfesten skulle afholdes! Det helt utrolige sommervejr på denne 5 junidag var årsag til vi fandt en skyggefuld plads i et større opsat telt uden sider, som dannede god ly for den bagende sol og derfra overværede og deltog i sammenkomsten.

Efter de sidste grundlovstaler, tog min kone og jeg med på en tur med øbussen rundt på øen og beså flere vinmarker, som ejes af Årø Vingaard, forbi de kendte cafeer Aarøgaard og Brummers Gaard. Vi gjorde holdt ved et fiskerøgeri og campingpladsen, hvor turister kunne stå af og på, idet bussen kørte rundt kontinuerligt. Efter turen gik vi rundt på nye ubesete veje og besøgte den mindste kirke, vi hidtil har set, men en interessant overværelse. Derfra videre ad gamle snoede veje ned mod havnen, hvor færgen netop sejlede, men på grund af den korte afstand mellem fastlandet og øen, var den relativt hurtigt tilbage, hvor vi efter endt overfart fandt vore cykler og satte kursen hjemad efter nogle dejlige grundlovsbegivenhedstimer på øen Aarø -  perlen i Lillebælt, som absolut kan anbefales at besøge.



tirsdag den 13. marts 2018

CHESS - The Musical !

Ovennævnte Chess eller Skak, som de fleste vel kender betegnelsen under, er et brætspil bestående af 64 lige store felter og to gange 16 udskårne brikker, som spilles med to personer ad gangen. Spillet minder mest om et krigspil, hvor de to kombatander, der spiller på hver sin side af skakbrættet, kæmper med deres hær om ære og magt tillige med en rigdom af varianter og strategier for at forsøge at sætte hinanden skakmat.
I koldkrigstidens spændte forhold mellem øst og vest opstod der jævnligt igennem firserne skakverdensmesterskaber mellem USA og Sovjet. hvor de politiske forskelle ofte kom til fri udfoldelse.      
Om disse Skakmesterskaber har inspireret Benny Andersson, Bjørn Ulvaeus og Tim Rice til at komponere Chess, en af de mest elskede musicals, kan vi kun gisne om. Handlingen i Chess er kort fortalt: En amerikansk og en russisk skakspiller mødes til en kamp om verdensmesterskabet, hvor en kvinde blander sig og en kærlighedsaffære opstår med diverse intriger. Musikken har forlængst gået sin sejrsgang verden over og består af smukke og kendte værker som " One Nigth in Bangkok, Anthem, You and I samt I know him So Well" i fin relation mellem musicalgenren og popmusikken. Da jeg og min familie på vej hjem i bilen efter at have overværet Chess i Odeon i Odense talte vi naturligvis om forestillingen, som mange har set, men som ikke på nogen måder står i forhold til, hvor mange der kender musikken. Hvilket også er årsag til, at musikken oftest opføres ved koncertarrangementer, som publikum gerne kommer for at høre.

Vi havde hver især nydt de kvindelige sangere, hvor Xenia Lach - Nielsen står umådelig stærk i sin fremførelse af rollen som Florence, men også Pernille Pettersson i rollen som Svetlana var en nydelse. Uomtvisteligt er det, at den garvede musicalsanger Stig Rossen har et sangmæssigt format, som på alle måder er en nydelse at lytte til. Jeg har overværet flere andre musicals, som han har medvirket i, hvor hans stemme også har været i top, men her i Chess imponerede han mig virkelig. Bjarne Langhoff kom også udmærket hele sit vokale register fint igennem.

De 16 dansere og sangere ydede også toppræstationer. Orkestreret leverede musik på højt plan. Måske savnede jeg en anelse mere kulisseudstyr, som var lidt pauvert, men uanset hvad, den nye Chessopsætning med alle de medvirkende var bestemt værd at overvære. 


Musicalen Chess havde verdenspremiere 14 maj 1986 i London. Med Engelske Elaine Pagde og Svenske Tommy Kørberg i hovedrollerne.













fredag den 12. januar 2018

Kunstbogen Malerne på Skagen




Efter en længere søndags spadseretur i det smukke og frostklare solskinsvejr, som en vinterdag her først i det nye år 2018 bød os, er det jo ganske dejligt efter endt tur og koldt om næsen, at låse sin rækkehusdør op og træde ind i en varm og hyggelig lejlighed og der slå sig ned i sin polstrede seniorstol med en god bog i hånden! Hvis man da ellers har en? For min læsehungrende trang til bøger har for tiden afstedgjort, at den sidst indkøbte bog er blevet læseligt fortæret. Så ved et kig på mine reoler faldt mit blik på denne virkelige meget interessante bog, som min kære datter, ved en tidligere jul har foræret mig som gave.
Bogen har jeg forlængst læst og fordybet mig i flere gange siden, men dens beskrivelser af flere af de berømte nordiske malere, der foldede sig ud omkring årsskiftet 1900 i Skagen og derved fandt sammen i et tæt venskabeligt og kollegialt  kunstnermiljø, der for altid gennem deres malerkunst vil fremstå som noget helt særligt, unikt og glorværdigt for eftertiden og ( om det moderne -gennembrud de satte i gang.)  Citat: bogens forfatter Lise Svanholm, som vel er den rette årsag til atter igen at tage denne smukt indbundne bog ned fra sin hylde og se, om der måske skulle findes en biografi, brev eller kunsthistorie man skulle have overset ved tidligere studier af bogen.

Malerne på Skagen

Jeg finder det virkelig interessant at fordybe mig i breve og beskrivelser, som der med tiden er fremkommet fra forskellige sider eks.vis som gemte og fundne efterladenskaber, hvoraf mange med god ret er overladt til Skagens museum fra kunstnerkredsens venner og efterkommere. Ved at læse de offentliggjorte breve fra denne og andre bøger om skagensmalernes sammenvævede liv, får man en ganske fin og følelsesmæssig indsigt i kunstnerkredsens festlige stunder, men også de mere alvorlige og til tider triste og sørgmodige perioder, der tilstod og mødte dem med mellemrum.

Jeg har altid, så længe jeg kan huske, fundet en vis glæde ved at betragte motiver, som er begået af  nogle af verdens bedste og dygtigste kunstmalere, som af gode grunde opbevares og kan beses på alverdens museer. Selv har jeg nogle gange besøgt imponerende National Gallery i London, og berømte Louvre i Paris,  og et storslået besøg i Peterskirken i Rom med det Sixtinske kapel, var en stor og berigende oplevelse, som for mig er en juvel udi malerkunst af ypperste karat.
 Men en kunstglæde får man også i rigt mål ved et besøg i Domkirken i Rom og i en væsentlig del af Rom bys og andre landes kirker og historiske slotte, som  eks.vis Versailles slottet udenfor Paris,  men bestemt og ikke mindst udfra vore egne danske museer, hvor man også der overalt møder og kan beundre malerkunst i verdensklasse, som er ganske imponerende og anerkendt viden om.

Fabrikant Heinrich Hirschsprung i København var en stor beundrer af  P.S Krøyers kunst og var en stor personlig ven af ham. Han bidrog i Krøyers yngre år til økonomisk at forbedre hans kunstnerliv, ved at opkøbe hvad Krøyer med hånd og pensel kunne levere af malerier og tegninger, og videre i hans forløb modtog han ofte bestillinger fra ham på større opgaver, som efterhånden fyldte alt for- meget i det Hirschsprungske hjem. Hirschsprung, der var storsamler af god dansk kunst, havde efterhånden samlet sig et stort antal, som krævede mere plads og fik da  kommunal godkendelse til at bygge en bygning, der kunne rumme alle hans indkøbte og samlede kunstværker, som i dag kendes som museet med den  Hirschsprungske samling. Som ses herunder, som jeg og min familie også har besøgt og beundret!

Billedresultat for den hirschsprungske samling
  
Interessen for den farverige kunstart har altid fascineret mig og bidraget til selv at lege lidt med emnet, men den var også grunden til, at jeg i min aktive tid på Aalborg Universitet under et byggeafsnit i form af opførelsen af en større bygning sad i kunstudvalget for udvælgelse af kunst til udsmykning af den nye afdeling. Jeg var i flere år også medlem af  Kunstforeningen,  hvor jeg der har modtaget flere gaver af indkøbt kunst!

Så glæden ved denne og andre kunstarter fornægter sig ikke, og derfor har de mange besøg på diverse museer m.m. haft stor interesse. Og det gælder bestemt og i særdeleshed også vore egne kulturfremvisere, som især omhandler Skagens museum, som er udsprunget af malerne på Skagen, som af visionære grunde tog initiativ til,  at der i Skagen var behov for at bygge et museum med det ( formål at bevare  kunstneriske frembringelser af værdi hovedsageligt af Skagenskunsten  ) Citat: fra ovennævnte bog). Desværre skulle der gå hele 20 år siden beslutningen og vedtagelsen om at bygge et Skagens museum blev taget, til det blev indviet i september 1928, og det blev desværre ikke hverken P.S.Krøyer. Michael Ancher og især Laurits Tuxsen, som havde kæmpet og brugt megen energi gennem byggeriet forundt at opleve indvielsen af museet, som de utrættelig gennem perioden var involveret i. De to sidstnævnte døde begge med ca. to mdr. mellemrum et årstid før indvielsen.

Nu mange år efter er museet i takt med tiden blevet kendt viden om, hvor besøgende fra nær og fjern gæster dette kunst- og kultursted, for personligt at se og opleve de berømte og dyrebare skatte af dansk billedkunst, som personerne bag bogens titel  ovenfor har muliggjort ved at besøge museet.
Bogen er rig på fotos af kendte værker og er en blanding af biografi og kulturhistorie af de kendte maleres liv og arbejder og er meget interessant og givtig at studere indholdet af!


NB: Jeg har tidligere i nogle indlæg her på min blog skrevet om Kunstnerne på Skagen, såfremt det kan interessere.!

fredag den 17. november 2017

Man bliver da nemt imponeret !



Min kone og jeg har af familiemæssige årsager været nogle dage i Tyskland, for der at passe vores  barnebarn en 7-årig pige, fordi hendes mor i relation til sit arbejde, har været nogle dage i udlandet, hvor vi så i samarbejde med hendes tyske far medvirkede til den daglige køretur til og fra skole. Hun går på en dansk skole, hvor al undervisning foregår på dansk, som hun behersker fint takket være hendes mor, som taler det danske sprog med hende samt hendes danske familie. Hendes mor og far taler engelsk sammen, som hun efterhånder forstår blot ved at høre dem tale sproget. Det tyske sprog taler hun med sin far og alle uden for sin danske familie. Det er ganske imponerende at bemærke vekselvirkningen mellem det danske og tyske sprog, som falder hende helt naturligt at udtale, og som kommer til udtryk hvis hun f.eks. taler tysk med sin far eller nogle venner og pludselig får et spørgsmål på dansk, så skifter hun helt pr. automatik over fra tysk til dansk og naturligvis også i omvendt betydning!

Vores barnebarn er en ildsjæl af guds nåde, hun går til svømning og har i den forgangne vinter modtaget 800 m - og dykkeprøvemærke i svømning. Hun spiller håndbold i den lokale danske idrætsklub, hun synger i kor i byens domkirke og som den pige, hun er, med hang til lidt af hvert, er hun også ved at lære at spille klaver på det kommunale musikcenter, hvor hun i sommer spillede solo foran et større publikum af forældre til eleverne! Min kone, som i sine pigeår også gik til klaverundervisning, overhørte hende forleden, inden hun skulle til undervisning og bemærkede senere positivt  hendes musikalske evner.

At være mormor og morfar til en så gøremålsagtig pige er jo ganske glædeligt og berigende at følge, og hendes fritidsaktiviteter er vel at mærke ud fra hendes egen lyst og interesse, hvor selv lidt mindre også ville kunne frembringe stolthed, smil og glæde!
I de her dage, hvor vi/ jeg har kørt hende til og fra skole og til de nævnte aktiviteter, har det været en positiv oplevelse at se hende efter endt engagement i en eller anden  af de nævnte aktiviteter, og stadigvæk være glad og positiv indstillet over for næste dags gøremål. Det er helt evident, at dette indlæg ikke skal  opfattes, som om jeg vil fremstille mit barnebarn, som et sandt vidunder - aldeles ikke! men det skal forstås som en morfars tanker omkring sit barnebarns gøren og laden, som jeg jo på ingen måde har indflydelse på, men overlader implicit til hendes forældre at afgøre. Men jeg værdsætter, hvad de beslutter af initiativer, hvis blot de er i fuld forståelse med hendes ønsker og interesser udenfor skoletid, og hvad der ellers kan supplere og være til gavn  for hendes opvækst fremadrettet.

Naturligvis har vores barnebarn da også dage, hvor humørbarometret svinger i nedadgående retning, alt andet lige ville bestemt ikke være normalt hverken for hende eller for den sags skyld andre med.


torsdag den 2. november 2017

Hvad Hitlers vision og drømme afstedkom !




Jeg har tidligere skrevet nogle indlæg i relation til anden verdenskrig. Da jeg ofte læser og da meget gerne om historiske fakta, har jeg gennem min bogklub bl.a modtaget tilbud om køb af de tre ovenfor viste bøger. som jeg fandt kunne være  interessant at læse, og derved medvirke til gennem de tre forfattere Ian Kershaw, Gidion Greif og Antony Beevors forfatterskab at opnå en bedre indsigt til min til dato negative forståelse for krigen, og hvad det afstedkom af uhyrlig grusomhed og katastrofale menneskelige følger og omfang.

Den britiske historiker og professor ved Sheffield Universitet Ian Kershaw har udgivet et mammutværk af en biografi på over 1000 sider med titlen Hitler, hvori han beskriver ham helt fra fødslen i Østrig til selvmordet i bunkeren i det udbombede Berlin.  I bogen fortæller forfatteren om Hitlers liv, og om hvordan en så bizar særling som Hitler kunne tage magten i Tyskland, et moderne, kompliceret, økonomisk udviklet og kulturelt fremtrædende land. Og om hvordan Hitler udøvede sin magt ved hjælp af store demagogiske evner og et sikkert blik for, hvordan han hensynsløst kunne udnytte sine modstanderes svaghed."citat fra bogens bagside".

Ved at læse bogen får man et mere nuanceret billede af personen Hitler. Vi hører om hans modvilje mod sin skolegang og til at få en læreplads, som indebar daglige skærmydsler med faderen om samme emne, som ikke interesserede ham og ej heller gad høre på. I stedet for  rejste han som 18 årig ung mand til Wien for at udleve sin drøm om at blive arkitekturmaler, hvor han gik op til adgangsprøven på kunstakademiet,  da tegning og maling altid havde været en passion hos ham. Men evnen herfor rakte åbenbart ikke til hans ønske og drømme, idet han dumpede til optagelsesprøven. Det var for ham et grænseløst nederlag og en eklatant fiasko. For i hans egen egoistiske fantasiverden var han aldrig i tvivl om, hvilken berømt kunstarkitekt han ville blive. I den forbindelse kan man jo så med skadefro ironi tilføje, at blev han ikke en berømt arkitekt ud i malerkunsten, blev han det til gengæld som arkitekt for udryddelsen af seks millioner jøder, som han med grusomhed og umenneskelige lidelser stod bag. Antisemitismen kom til ham i hans tidlige ungdom, hvor han hutlede sig igennem en nedslået apatisk eksistens i en egocentrisk fantasiverden i Wien og red ham som en hadefuldt mare livet ud.

 Adolf Hitler, navnet er synonymt med et af de værste diktaturer i historien, med folkemord og Anden Verdenskrig. Han forårsagede ubeskrivelige lidelser for millioner af mennesker. Man er på én gang fascineret og frastødt, og ønsker svar på spørgsmålet: Hvordan kunne det gå til?citat: Ian Kershaw 's bog. Dette digre værk er fyldt med utrolig megen personlig viden om bogens uempatiske folkemorder, som jeg gerne anbefaler mulige interesserede at læse.

 Indgangen til Auschwitzlejren!
Foto:Vikipedie den frie encyklopedi.
Gideon Greif's bog Vi græd uden tårer beskriver i billeder og vidnesbyrd fra gaskamre og krematorier i Auschwitz -Birkenau. I denne bog beskrives, hvordan jøderne blev transporteret i stuvendefulde kreaturvogne, hvor de kun kunne stå oprejst i de overfyldte vogne uden chance for at sidde ned. Hvilket også afstedkom, at flere fanger døde under de ulidelige forhold, inden de kom til arbejds eller udryddelseslejren. Her blev de flere hundrede jøder jaget ned fra vognene, kvinder med deres børn i favnen eller ved hånden, unge og gamle, som hvis det ikke gik hurtigt nok, blev slået af SS vagternes gummiknebler og intetanende gik deres skæbne i møde få meter længere fremme, hvor de under løfte om et bad blev gennet ind i et afklædningsrum i en bygning,  hvor krematoriet befandt sig. Efter denne ydmygende afklædning blev alle, ofte op til et par tusinde, vist videre til et rum, som blev lukket af SS vagter med store massive og lufttætte døre. SS vagter smed derefter gassen, som bestod af Zyklon B-korn ned gennem en lem i taget, som derved smeltede, når der kom luft til og udviklede den dræbende giftgas, som af den grund da sivede rundt i gaskammeret og derved kvalte de indespærrede jøder,  mange var mødre med børn og spædbørn. En halv time efter åbnedes døren og et uhyggeligt morderisk syn viste sig for de jøder, der var tvangsansat til at slæbe de mange forvredne lig ud fra gaskammeret, hvor mange blødte fra sprængte blodkar, og ud til ovnene, hvor de brændte dem.Var der  kommet ekstra mange jødetransporter, kunne ovnene ikke følge med, hvorfor ligene blev smidt ned i store opgravede gruber udenfor og brændt der. Disse tvangsarbejdere arbejdede i hold, som hver blev kaldt et Sonderkommando. Syv af disse medlemmer bevidner og beretter i bogen om de mest uhyggelige og brutale detaljer i udryddelsesprocessens surrealistiske helvede.
                                                                                                               
Antony Beevor's bog D-Dag markerer begyndelsen til enden på Anden Verdenskrig. Mere end tre millioner soldater medvirker i historiens største landgang, som indledes den 6. juni 1944 på Normandiets strande og slutter med befrielsen af Paris den 19. august, citat: fra bogen's bagside. Forfatteren har med tilblivelsen af denne fremragende bog fremskaffet massevis af ikke tidligere set materiale fra velnok verdens mest strabadserende krigserobring af et fjendebesat land, som trods tab af tusindvis af allierede soldater og materiel fra flere lande, alligevel trods de store menneskelige omkostninger endte som en succes. Invasionsdagen i Normandiet denne blæsende junimorgen blev starten på godt to måneders voldsomme og indædte kampe på den videre fremmarch mod Frankrigs hovedstad Paris. Vejen dertil var belagt med voldsom modstand fra tysk side. Antony Beevor påviser i bogen, at de kampe, engelske. amerikanske og canadiske soldater  løb ind i af militær grusomhed, kan sammenlignes med kampene på østfronten.


Ved at læse ovennævnte bøger får man et større kendskab og en bedre viden og forståelse til det, man godt vidste noget om i forvejen! Utroligt og ganske afskyeligt og forfærdeligt, hvad en ung mands fantasifulde drømme om storhed og berømmelse kan medføre af grusomhed, had og ondskab!
                 .

                                                                     

torsdag den 21. september 2017


Michael Crawford og Sarah Brigthman, ses i en scene fra Fantom of the opera!





Mange har haft rollen, som spøgelset i denne musical, men Michael Crawford, er efter min mening, den som bedst synger "The Music of the Night" fra forestillingenSelve musicallen hører absolut til en af mine favoritter, jeg så den første gang i en speciel opsætning i Edingburg Scotland, som var helt fantastisk og siden som, jeg tidligere i et indlæg har beskrevet, også et par gange i København. Absolut en forestilling der er værd at se og opleve igen igen!

NB. Ovenviste video er delt fra Youtube.

onsdag den 26. juli 2017

Opera i arena di Verona!






Arena di Verona Italia. Foto GeTicket



Som ivrig fan og mangeårig operaelsker af de klassiske og populære operaværker, som kan ses, høres og opleves i diverse produktioner og medier verden over og ikke mindst i den verdensberømte Arena di Verona. Mit ønske om at besøge arenaen og opleve at høre en af de store mestre af operaer har altid været der, men her ganske nylig er ønsket blevet aktuel takket være en gave til os begge fra min kone. Hvert år opsættes der i alt fire kendte operaer, hvoraf operaen pragtfulde Aida, er et traditionel gennemgående tema blandt de fire forestillinger, som hver sommer, overværes af ikke mindre end over en halv mill.tilskuere.

Dette 2000 årige velbevarede romerske antikke amfiteater, opførtes i år 30 e. Kr.f. på et sandet område tilblevet af floden Adice. Det kendte vinområde Valpolicella fremstillede kalksandsten i hvide og lyserøde farver, der var grundelementerne i facadebygningen.
Desværre blev yderringen ødelagt ved et jordskælv i 1117, som kun lod et mindre stykke af den stå tilbage, den såkaldte "ala"som med historisk indsigt lader os fortælle, hvordan arenaen ville have set og taget sig ud, før tragedien indtraf! Den indre ringmur med i alt 72 buegange, som ikke lader een i tvivl om, hvad der befinder sig bag disse antikke buer og mure, er så godt som muligt intakt, og er i sin form oval med en længde og bredde på 140 + 110 m. I oldtiden kunne amfiteateret rumme mere end 30.000 tilskuere der strømmede til for at se alskens gøjel m.m.. Normen for tilskuere, hvor scenen er medregnet er tallet reduceret til 15000 af sikkerhedsmæssige grunde .Uden scenen er medregnet er der officielt plads til 22.000 tilskuere.

Tre foto af Leo H. fra operaen Nabucco, som viser for og bagsiden af kulissen, som vendte rundt på drejescene! Bagsiden er bygget op som en teatersal, hvor publikum i form af de medvirkende overværer operaen Nabucco, som altså er koreograferet som en forestilling i forstillingen! 

Det treide foto med publikum er fra pausen før sidste akt fra Aida..


                                                  
Arenaen, hvor den blev taget i brug som opera- og teaterscene, skete først i 1850 erne, hvor den fremragende akustik var den direkte årsag hertil. Impresarioen Ottone Rovato og tenoren Giovanni Zenatello, satte med deres engagement for alvor fart i operaforestillingerne og d. 10 aug. 1913, havde han premiere med Giuseppe Verdi*s opera Aida og markerede hermed komponistens 100 års dag. Navnkundige musikalske berømtheder, som Pietro Mascagani og min yndlingskomponist Giacomo Puccini var til stede. Sidenhen er mange store operaer blevet opført. som eks.vis Tosca, Madame Butterfly, Carmen, Cavalleria Rusticana, Nabucco, l Pagliacci, Rigoletto. Turandot.


 En operarejse kan bestå af flere seværdige og dejlige oplevelser, det kan som i vores tilfælde være besøg på en vingård med vinsmagning af gårdens produkter,og et par dage senere en aftenstur til et ægte italiensk landsted, hvor der serveredes middag og smag på 3 hjemmelavede retter og vin ad-libitum, samt med køb og salg af vine og rigelig med tid til smagning af flere slags super vine. Turen bestod også af nogle dage i et smukt og naturskønt område ved Gardasøen  med besøg i de små skønne byer, som Peschiera, Lazise, Garda og Bardolino omkring sig.



Og så turens højdepunkt tre dage med opera i verdensklasse! Første og anden aften Giuseppe Verdis Nabucco og dernæst Aida, begge med flere hundrede medvirkende. Sceneopbygningen og koreografien  med de fantastiske flotte lyspåvirkninger fra de medvirkende var ganske overvældende, og som næsten tager pusten fra een. Operaerne er sangmæssigt et kapitel for sig, og lever helt op til hvad ens operaglæde kan ønske sig-----ja og lidt mere end dette! Lydmæssigt helt på højde med hvad der kan præsteres på dette område. Det var bare helt i top !


Som det fremgår af øverste foto, er en meget stor del af arenaen taget i brug som scene, hvilket naturligvis gør, at store forestillinger med mange involverede med fordel kan produceres med kæmpestore flotte kulisser, hvor levende heste og hestevogns kørsel i blandt, lader sig upåvirket fremvise og en baggrundsbelysning, der gør den sceniske opbygning af koreografi fantastisk at overvære og som besøgende fra hele verden sommer efter sommer lader sig overvælde af!                                                            


   
                                              
                                         Denne arie "No puede ser"fra Youtube, sang Pl. Domingo bl.a.
                                                         som jeg optog "live" på min egen Video.
                                                                                     

Aftenen inden hjemrejsen tog vi bussen fra Garda til Verona arena, hvor jeg som mangeårig fan og beundrer af Plasido Domingo skulle overvære en af hans flere koncerter i arenaen.
Og denne fantastiske og populære verdenstenor skuffede på ingen måde, dertil har hans uendeligt mange performens på alverdens operascener, gennem et langt liv bidraget til, at erobre scenen hvergang i en vanlig og sikker professionel sceneoptræden. Sangmæssigt behersker han sine operaroller til fulde og med stor følsom skuespilkunst i diverse operapartier samt operafilm, som jeg har set bl.a på tidligere DR udsendelser fra The Royal Garden London og diverse videoer. Plasido Domingo er desuden en fortræffelig pianist og dirigent!
Han er en af de mest anerkendte og indflydelsesrige operasangere, og på trods af hans efterhånden relative høje alder kan publikum fortsat opleve ham på alverdens store scener, hvor han fortsætter sin karriere med uformindsket styrke og energi og med en stemme og vitalitet, som er ganske imponerende. Der er ingen, der kan fraviste ham hans titel som verdens mest populære og førende tenor.




 Foto: Vikipedie den frie encyklopædi.

Det nedenfor viste foto tog jeg ligefør Placido Domingo
Indtog scenen!

.

Populariteten møder han overalt i verden, hvor han optræder, hvilket jeg og min kone oplevede for få dage siden, klokken var 2200 og forestillingen skulle begynde. 15000 tilskuere havde modtaget hvert et lille stearinlys ved indgangen, lyset blev slukket, alt var mørkt, en intens stilhed bredte sig overalt, men med et fremkom der et levende, smukt  og bevægende lyshav fra de mange tusinde tilskuere, som på denne fascinerende og spektakulære måde bød The king of opera velkommen i arenaen. Det var altså bare smukt og fascinerende !

Gaven er nu udpakket og indholdet gemt i mindebogen!


Kilder: det med skråskrift! Albatros.

fredag den 9. juni 2017

Kongelig Sommerballet !




Hvert år drager Den Kongelige ballet ud i det danske sommerland for der at vise nogle uddrag af værker fra nogle af verdens største balletskabere, hvoraf bør nævnes de to største skabere af balletkunst, navnkundige George Balanchine og August Bournonville.

 Turneen rundt i landet har bl.a. denne juni måned (2017) tilsmilet flere byer i den sydligere del af landet med Sønderborg, som det sydligste, og som også blev vort nærmeste udgangspunkt til at besøge den smukke by samt overvære Det Kongelige Teaters udendørs balletforestilling. Vejrguderne var os trods alt nådigt stemt, omend et tordenvejr en time før forestillingen skulle begynde bidrog til, at teatrets tekniske mandskab kom på overarbejde i bestræbelserne på at undgå skader på de tekniske installationer m.v. og ikke mindst medvirke til, at dansegulvet på scenen blev tørlagt, så de dygtige professionelle dansere kunne betræde gulvet til aftalt tid, da regnen hurtigt ophørte, og alt derefter forløb som planlagt.

Selve balletforestillingen bestod hovedsageligt af virkelig smukt danset pas de deux`er fra kendte værker som Wilhelm Tell, Rubiner, Coppelia,Tjajkovski pas de deux , Blomsterfesten i Genzano, Diamanter, Napoli. Med koreografi af de to ovennævnte ballethistoriske koryfæer og Svanesøen dog med koreografi af Silja Scandorff og balletmester Nikolaj Hubbe.

Regnvejret med Thors lynende og buldrende hammer tog bestemt ikke modet fra det fremmødte publikum, som til slut fortjent applauderede de dygtige kgl. dansere.


 Fotos: LH.


tirsdag den 11. april 2017

Opera under Italiens himmel!



Hvis man som jeg er til opera og gerne vil se og høre opera udenlands i mit tilfælde Italien, kræver det naturligvis en vis form for planlægning, som eks.vis tid for rejsens afholdelse,indpasning af opera og spilledatoer for de ønskede forestillinger og ikke mindst billetbestilling til ikke blot en operaforestilling, men som ovenviste foto afslører til hele tre af slagsen. Så alene af de nævnte grunde er dette nu i god tid bragt i orden, hvor jeg nu inden da ser frem til at skulle se og opleve opera udendørs under Italiens himmel i juli md. i det berømte antikke romerske Amfiteater i Verona.

De to operaer vi skal overvære er komponeret af Giuseppe Verdi, først Nabucco og dernæst Aida, som jeg begge to tidligere har oplevet på danske teaterscener. Den sidste forestilling min kone og jeg skal se er med Placido Domingo i en galaforestilling, som jeg ser meget frem til at skulle overvære

Jeg vil naturligvis efter mit besøg i arenaen, berette om, hvad jeg oplevede ved at være publikummer til opera i denne berømte antikke arena.